Hvem er Amalie?
Hvem er Amalie?

Målgruppen i centrum
Jeg er ikke kun en UX-designer.
Nej. Jeg er mere end det. Jeg er Interaktionsdesigner og marketingnørd. Det lyder måske lidt som en kliche. Men det betyder egentlig bare, at jeg grundlæggende ikke tænker som alle mulige andre.
Jeg tænker nemlig altid på brugeren og deres næste step – hvordan den samlede gode brugeroplevelse, kan skabes på tværs af platforme.
Min evne til at arbejde målgruppefokuseret
Som person har jeg altid haft et stort fokus på dem, der er omkring mig. I mit voksne liv har det givet mig et vigtigt fundament til at forstå andre i forskellige kontekster. Dette, kombineret med min viden som Interaktionsdesigner, gør mig i stand til at sætte mig dybt ind i forskellige målgrupper, deres udfordringer og behov. Hvilket jeg med erfaring og passion, sikre den gode brugeroplevelse med, på tværs af platforme.
Ekspert eller ej?
Jeg er nysgerrig som person. Derfor har jeg også kombineret min bachelor og kandidat i Interaktionsdesign, med uddannelse og erfaring indenfor Digital Marketing – herunder certificeringer og kurser i Content Marketing, Google Ads og SEO. Det gør mig naturligvis ikke til ekspert i områderne, men det har givet nogle grundlæggende kompetencer og indsigter i, hvordan jeg med min viden og erfaring, kan skabe en rød tråd på tværs af platforme.
Hvorfor kombinere marketing og UX?
Ved at kombinere mine marketing- og UX-færdigheder kan jeg skabe en stærkere og mere effektiv markedsføringsindsats. Jeg udarbejder en solid marketingstrategi, som sikrer en rød tråd på tværs af platforme. Med denne strategi kan jeg producere målrettet video-, og billedmateriale samt grafik på tværs af platforme.
Jeg er interaktionsdesigner og marketingnørd, hvilket betyder, at jeg altid tænker på brugeren og deres næste skridt – med andre ord, hvordan jeg kan skabe den bedst mulige brugeroplevelse på tværs af platforme.
Dette betyder, at jeg med min UX-baggrund samt marketingerfaring vil tage højde for hele kunderejsen, så det er muligt at skabe en mere sammenhængende og effektiv markedsføringsstrategi, der kan føre til bedre resultater og mere tilfredse kunder.
Natur og hyggelige stunder
I min fritid elsker jeg, at danne rammerne for hyggelige og mindeværdige stunder – både i hjemmet men også ude i naturen.
Dette elsker jeg at fotografere – som den visuelle person jeg er, hvorfor min Instagram @amaliesofieandersen er fyldt til randen med hyggelige stunder, æstetik og natur!





